It-tilsynets organisering

It-tilsynet er en uafhængig, selvstændig myndighed, der består af fem medlemmer samt et sekretariat.

It-tilsynets medlemmer

It-tilsynet består af fem medlemmer, heraf en formand.

Skatteministeren udnævner efter drøftelse med Folketingets Skatteudvalg medlemmerne for en 4-årig periode.

De 5 tilsynsmedlemmer er:

 

Lilian Mogensen (formand)
Bestyrelsesformand, Rejsekort & Rejseplan A/S

Har tidligere bl.a. været koncerndirektør i ATP og har mere end 25 års erfaring med digital forretningsudvikling, it-strategi og implementering af it.

Uddannet cand.mag. (tysk, informationsvidenskab og psykologi).

 

Lars Mathiesen
Direktør for Frost Management

Har tidligere været bl.a. CIO i Nykredit og medlem af Statens It-råd. Har årelang erfaring i samspillet mellem forretning og it. Har bl.a. ekspertise i governance.

Uddannet cand.oecon.

 

Kurt Nørrisgaard
Executive advisor i BEC

Har tidligere været CEO og director i it-virksomheden BEC og bestyrelsesmedlem i en række it-virksomheder. Har årelang erfaring med it og strategisk ledelse af it og forandringer.

Uddannet HD-regnskab.

 

Peter Trier Schleidt
Bankdirektør og medlem af koncerndirektionen i Jyske Bank

Har bl.a. tidligere været COO i TDC og er medlem af Statens It-råd. Stor erfaring med it-ledelse, -strategi, outsourcing og porteføljestyring.

Uddannet civilingeniør og HD.

 

Jens Schmidt
Head of Research Centre for Government IT på IT Universitetet

Har bl.a. tidligere været director for Nordic Public Sector i CSC og er specialist i it-strategi, forandringsledelse og forskningsbaseret tilgang til offentlige it-projekter.

Uddannet i datalogi og filosofi.

 

It-tilsynets sekretariat

It-tilsynet betjenes af et særskilt sekretariat. En væsentlig opgave for det uafhængige sekretariat er at agere bindeled mellem It-tilsynet og Skatteforvaltningen samt at sagsbehandle de indberetninger, som It-tilsynet modtager fra whistleblowerordninger.

Organisationsdiagram for It-tilsynet
Organisationsdiagram for It-tilsynet

It-tilsynets tilknytning til Skatteministeriet

It-tilsynet er en uafhængig, selvstændig myndighed, der organisatorisk hører under Skatteministeriet.

Organisationsdiagram for Skatteministeriets koncern
Organisationsdiagram for Skatteministeriets koncern