Whistleblowerordning

Du kan bruge Skatteministeriets whistleblowerordning til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-systemer.

It-tilsynet behandler indberetninger om alvorlige fejl i eller uregelmæssigheder forbundet med it-driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-systemer.  It-tilsynet modtager indberetninger fra Skatteministeriets whistleblowerordning. Denne ordning skal sikre, at ansatte, tidligere ansatte og samarbejdspartnere i Skatteministeriet får mulighed for at ytre sig – også anonymt – om fejl eller uhensigtsmæssigheder i både it-driften og it-udviklingen, så der kan handles i tide og problemer kan blive løst.

Hvis du ønsker at sende en indberetning, skal du derfor sende den til Skatteministeriets whistleblowerordning. Det uafhængige It-tilsyn på Skatteforvaltningens område vil blive underrettet om din henvendelse. It-tilsynet vurderer, om en henvendelse giver tilsynet anledning til at foretage yderligere behandling.

Skatteministeriets whistleblowerordning